ESG-rapporteringens verden er mildest talt kompleks. Faktisk anslår Ernst & Young ,at der findes over 600 ESG-rammer og -standarder rundt om i verden. Nogle er specifikke for bestemte brancher eller lande. Andre er bredt anvendelige, men har ikke fundet fodfæste i den brede offentlighed.
I løbet af det sidste år har regeringer over hele verden som USA, Canada og EU taget skridt til at indføre ESG-specifikke lovændringer . Disse lovændringer betyder, at selvom ESG-rapportering tidligere har været frivillig, vil visse industrisektorer fremover være forpligtet til at rapportere, mens andre vil gøre det for at imødekomme kundernes og investorernes krav.
I et så hurtigt skiftende miljø kan det være svært at forstå og opfylde sit ansvar for ESG-rapportering, men med den rette støtte er det muligt at forenkle processen med at opbygge og styre sit ESG-program. I sidste ende sikrer du, at dine metoder er egnede til formålet nu - og i fremtiden.
Hvad er ESG-rammer?
En af de vigtigste overvejelser i forbindelse med ESG-rapportering er at levere meningsfulde data, der kan sammenlignes med andre virksomheder i en branche eller investeringsportefølje. Men for at kunne sammenligne æbler med æbler skal man starte fra det samme træ eller, i dette tilfælde, den samme ESG-rapporteringsramme.
Rammerne harmoniserer rapporteringen. Uden dem kan virksomheder vælge og vrage mellem de målinger, der stiller dem i det bedste lys, og investorer er ikke i stand til at identificere de organisationer, der gør fremskridt i forhold til deres bæredygtighedsmål og reducerer deres negative indvirkning på miljøet og samfundet.
Desværre bruges begreberne "ESG-rapporteringsstandarder" og "ESG-rapporteringsrammer" ofte i flæng. Når ESG-rapportering er frivillig, er det ikke altid et problem. Men når organisationer skal opfylde specifikke compliance-krav, er det vigtigt at forstå, hvilke ESG-rapporteringsrammer der er godkendt og relevante for din virksomhed.
Hvad er de forskellige rammer for ESG-rapportering?
At holde sig opdateret om ESG-rapporteringsrammer kan føles som et bevægeligt mål. Ikke alene er der hundredvis af rammer at vælge imellem, men i stigende grad konsoliderer rapporterende organisationer sig og etablerer strategiske partnerskaber, så data, der skal rapporteres, kan harmoniseres.
Når store rammeværk og grupper konsolideres, som i marts 2022, da IFRS Foundation, der huser ISSB, og GRI annoncerede et partnerskab for at tilpasse deres rammeværk, kan det være svært at følge med. Alfabetisk suppe af akronymer bliver hurtigt til en rig og hjertelig gryderet.
Nedenfor er der en introduktion til nogle af de tilgængelige ESG-rapporteringsrammer for at hjælpe dig med at forstå, hvordan disse rammer typisk er sat op, og hvilke brancher de gælder for. Men før du begynder at opbygge dit ESG-program, skal du sørge for at lede efter de mest opdaterede rammer, der gælder for dig, samt overveje, hvordan du etablerer din dataindsamlingsstrategi, så den matcher kravene i rammerne.
1. CDP
CDP, der tidligere var kendt som Carbon Disclosure Project, er en global non-profit organisation, der driver rapporteringssystemer for investorer, virksomheder, byer og stater. I modsætning til andre ESG-rapporteringsrammer erCDP primært fokuseret på områder inden for miljømæssig bæredygtighed med fokus på emner relateret til klimaforandringer, skove og vandsikkerhed.
I 2015 introducerede CDP et kvalitetsvurderet datasæt for drivhusgasemissioner, som i vid udstrækning er blevet brugt til at træffe investeringsbeslutninger og til at vurdere CO2-risici.
CDP giver også en årlig bæredygtighedsvurdering baseret på dybden af virksomhedernes rapportering og deres handlingsniveau fra år til år. Investorer vil henvise til CDP's årlige A-liste for at hjælpe med at fastsætte investeringsprioriteter og identificere bæredygtige partnere.
2. Direktivet om virksomheders rapportering om bæredygtighed (CSRD)
EU's direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) er den næste udvikling inden for ESG-rapportering for virksomheder i EU. De største organisationer kender måske allerede det tidligere direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD), som vil blive udfaset til fordel for CSRD.
Mens CSRD er det direktiv, der lægger grunden til rapporteringen, skal virksomhederne følge deeuropæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS)med hensyn til de oplysninger, der skal gives. Disse standarder omfatter oplysninger inden for følgende områder:
- Generelle oplysninger
- Miljømæssige oplysninger
- Offentliggørelse af ledelse
- Oplysninger om bæredygtighed
Selv om der er individuelle dokumenter for hver standard og hvert sæt af oplysninger, er det vigtigt, at de også ses som et samlet program.
3. Rapport om forretningsansvar og bæredygtighed (BRSR)
Business Responsibility and Sustainability Report (BRSR), som har været i kraft siden 2023, er udviklingen af ESG-rapportering i Indien. De 1.000 største børsnoterede virksomheder målt på markedsværdi skal indsende en BRSR-kompatibel rapport til Securities and Exchange Board (SEBI) i Indien.
SEBI har offentliggjort en vejledning , som beskriver alt, hvad der skal med i din rapport. I store træk omfatter disse:
- Generelle oplysninger
- Offentliggørelse af ledelse og processer
- Offentliggørelse af principielle resultater
4. Globalt benchmark for bæredygtighed inden for fast ejendom (GRESB)
GRESB er en investorledet organisation, der bestræber sig på at levere validerede ESG-data til erhvervslivet. De indsamler, validerer, scorer og benchmarker ESG-data fra individuelle virksomheder for at hjælpe deres medlemsinvestorer med at træffe informerede beslutninger.
En stor del af GRESB's data er fokuseret på ejendomssektoren med årlige benchmarks rapporteret i:
- Fast ejendom
- Udvikling af fast ejendom
- Infrastruktur-fonde
- Infrastruktur-aktiver
5. Det globale rapporteringsinitiativ (GRI)
Global Reporting Initiative (GRI) er nok den mest kendte af ESG-rapporteringsstandarderne. Virksomheder, der allerede har et eksisterende CSR-program (Corporate Social Responsibility), kan have fulgt GRI's krav for at opbygge det. Faktisk følger 73 % af verdens 250 største virksomheder GRI i deres ESG-rapportering.
GRI-standarden indeholder tre sæt standarder. Disse er:
- Universel - Et sæt af tre standarder, der gælder for alle rapporterende organisationer. De universelle standarder dækker det grundlæggende i virksomhedens operationelle aktiviteter.
- Emnespecifikke -Deerinddelt i tre serier baseret på væsentlige emner - 200 (økonomiske emner), 300 (miljømæssige emner) og 400 (sociale emner).
- Sektorstandarder - Fire prioriterede grupper, der udgør en sektors mest betydningsfulde påvirkningsområder: Prioritetsgruppe 1 (grundlæggende materialer og behov), prioritetsgruppe 2 (industri), prioritetsgruppe 3 (transport, infrastruktur og turisme) og prioritetsgruppe 4 (andre serviceydelser og let produktion).
6. International Sustainability Standards Board (ISSB)
International Sustainability Standards Board (ISSB) er et nyt skud på ESG-stammen, men er faktisk en sammenlægning af Value Reporting Foundation (VRF) og Climate Disclosure Standards Boards. ISSB blev etableret for specifikt at imødekomme kapitalmarkedernes behov for information om bæredygtighed.
ISSB drives af IFRS Foundation, som er førende inden for globale rammer for regnskabsaflæggelse. Indførelsen af ISSB og dets partnerskab med GRI vil hjælpe med at harmonisere ESG-rapportering med allerede accepterede standarder for finansiel rapportering, hvilket giver investorer tillid til at træffe informerede risikobaserede beslutninger baseret på klart rapporterede bæredygtighedsdata.
I juni 2023 offentliggjorde ISSB sine globale standarder for oplysning om bæredygtighed og klima. Disse færdiggjorte standarder omfatter IFRS S1 Generelle krav til offentliggørelse af bæredygtighedsrelaterede finansielle oplysninger og IFRS S2 Klimarelaterede oplysninger. Hvis du vil vide mere om ISSB og de nye rapporteringsstandarder, kan du læse vores omfattende blog her.
7. Udvalget for regnskabsstandarder for bæredygtighed (SASB)
Sustainability Accounting Standards Board (SASB) er en nonprofitorganisation, der leverer globale standarder for offentliggørelse af økonomisk væsentlig bæredygtighedsinformation til investorer. Standarderne for bæredygtighedsregnskaber forbinder virksomheder og investorer med de økonomiske konsekvenser, der er forårsaget af bæredygtighedsspørgsmål. SASB-standarderne er nu en del af IFRS Foundation fra juni 2022.
SASB Standards er et praktisk værktøj til at implementere principbaserede rammer, herunder dem, der leveres af TCFD og IIRC. Mange virksomheder bruger både SASB- og GRI-standarder for at opfylde forskellige målgruppers behov. SASB tilbyder et sæt branchespecifikke standarder, der dækker 77 brancher på tværs af 11 kategorier.
8. Initiativ for videnskabeligt baserede mål (SBTi)
Science Based Targets-initiativet (SBTi) fokuserer specifikt på at reducere CO2-udledningen i den private sektor. Programmet hjælper ikke kun virksomheder med at kvantificere deres CO2-udledning, det giver også videnskabeligt baserede metoder til at reducere udledningen og nå netto-nul-mål inden 2050.
9. Taskforce om klimarelaterede finansielle oplysninger (TCFD)
Task Force on Climate-RelatedFinancial Disclosures (TCFD) blev etableret i 2015 af Financial Stability Board (FSB ) og er en branchestyret organisation, der udvikler klimarelaterede finansielle oplysninger.
TCFD giver anbefalinger om offentliggørelse inden for fire nøgleområder, herunder ledelse, strategi, risikostyring samt målinger og mål. Den giver også bedste praksis for rapportering.
Tilsammen hjælper det virksomhederne med at kommunikere, hvordan klimarelaterede spørgsmål påvirker - og vil påvirke - deres økonomiske resultater. Det hjælper også investorer med at identificere klimarelaterede risici og træffe bedre informerede investeringsbeslutninger.
I juli 2023, efter offentliggørelsen af ISSB-standarderne, som er i overensstemmelse med de fire kerneanbefalinger og elleve anbefalede oplysninger, der blev offentliggjort af TCFD, meddelte Financial Stability Board, at TCFD havde afsluttet sit arbejde, og at IFRS Foundation ville overtage overvågningen af fremskridtene med hensyn til virksomhedernes klimarelaterede oplysninger fra TCFD. Selvom TCFD's arbejde er afsluttet, er TCFD's anbefalinger fortsat tilgængelige for virksomheder, der ønsker at bruge dem.
Sådan kommer du i gang med rapporteringsrammer
Det bedste tidspunkt at begynde at implementere et ESG-rapporteringsprogram er nu, mens kravene i mange brancher stadig er frivillige. Det sikrer, at du kan bruge tid på at finde ud af, hvordan du samler de nødvendige oplysninger, kvantificerer dine resultater og rapporterer data nøjagtigt på en måde, der er meningsfuld og verificerbar for virksomhedens ledelse, aktionærer, investorer og samfundet.
Det kan dog være et fuldtidsjob i sig selv at holde styr på det skiftende rammelandskab. Det er tidskrævende at vide, hvilke rammer der gælder for din branche, hvad du skal gøre, når din ramme konsolideres med andre, og hvordan du bruger metodologien til at rapportere om fremskridtene i dit ESG-program.
AMCS kan give dig et forspring ved at hjælpe dig med at strømline dataindsamlingen og bruge verificerede metoder til at kvantificere udledninger. Med flere rapporteringsrammer indbygget i AMCS Sustainability Platform kan du faktisk implementere effektive løsninger til at håndtere dine data og lade platformen gøre det hårde arbejde med at holde sig ajour med nye rammer og sørge for, at dine metoder forbliver opdaterede.
Ved at samarbejde med AMCS kan du være sikker på, at du sætter dine data rigtigt op første gang, hjælper dig med at strømline rapporteringen og endda dokumentere dine fremskridt i realtid, så du nemt kan spore og nå dine ESG-mål.
Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan bruge AMCS Sustainability Platform til at opfylde dine ESG-rapporteringsbehov, så tal med en af vores eksperter i dag.