Det seneste fremskridt inden for ESG-rapportering (Environmental, Social and Governance) i EU er direktivet om bæredygtighedsrapportering for virksomheder (CSRD). Dette nye direktiv, som skal træde i kraft i 2024, erstatter det tidligere direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD) og påvirker virksomheder i hele størrelsesspektret.
CSRD vil få betydelige konsekvenser for hele den europæiske erhvervssektor. Da fristen for overholdelse er nær, er det vigtigt for virksomhederne at forstå deres forpligtelser i henhold til den nye standard og træffe de nødvendige forberedelser til at opfylde dens bestemmelser. I denne artikel dykker vi ned i detaljerne i CSRD - herunder dens detaljer, hvem den vil påvirke, hvornår den træder i kraft, og vigtigst af alt, hvordan arbejdsmiljøeksperter kan bidrage med kritisk input til ESG CSRD-rapporteringen.
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er en juridisk rapporteringsforpligtelse, der er indført af EU, og som kræver, at store virksomheder rapporterer om deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige engagementer (ESG). Direktivet erstatter EU's eksisterende direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD) og signalerer en bredere og mere omfattende tilgang til ESG-rapporteringskrav, som vil påvirke en lang række virksomheder, både i EU og globalt.
CSRD bestræber sig primært på at forsyne investorer og interessenter med vigtige oplysninger om de potentielle investeringsrisici, der er forbundet med bæredygtighedsspørgsmål som sikkerhed og trivsel på arbejdspladsen, klimaforandringer osv. Derudover understreger den behovet for virksomheders gennemsigtighed ved at vise de forskellige påvirkninger, som virksomheder har på vores miljø og samfund som helhed.
Tidsfrister for berørte enheder og respektive kriterier for CSRD-rapportering
| Startdato | Berørte enheder | Kriterier |
|---|---|---|
| 1. januar 2024 | Store virksomheder (>500 ansatte), der allerede er underlagt direktivet om ikke-finansiel rapportering (NFRD) | Skal begynde at rapportere i henhold til CSRD for regnskabsåret 2024. Rapporten skal offentliggøres i 2025 |
| 1. januar 2025 | Store virksomheder, der ikke tidligere har været underlagt NFRD | Skal opfylde mindst to af tre betingelser: Mere end 250 ansatte, 40 millioner euro i omsætning eller 20 millioner euro i samlede aktiver. Begynder at rapportere i henhold til CSRD for regnskabsåret 2025. Rapporten skal offentliggøres i 2026 |
| 1. januar 2026 | Små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der er noteret på EU-regulerede markeder | Gælder for SMV'er, der overskrider mindst to af disse tærskler: mere end 10 ansatte, mere end 700.000 EUR i netto EUR i nettoomsætning eller mere end 350.000 EUR i samlede aktiver. Rapporten skal udarbejdes fra og med regnskabsåret 2026, men de kan fravælge den indtil 1. januar 2028. |
| 1. januar 2028 | Virksomheder fra lande uden for EU | Det gælder for virksomheder, der har: en nettoomsætning på over 150 millioner euro i EU og mindst et datterselskab eller en filial i EU. |
EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group) gav teknisk rådgivning til Europa-Kommissionen om færdiggørelsen af de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) som standard for rapportering af CSRD og støttede den respektive implementering.
Nedenfor er de relevante områder for CSRD-rapportering vedrørende sociale aspekter, herunder sundhed og sikkerhed som en del af de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS):
- Egen arbejdsstyrkes sundhed og sikkerhed
- Ansvarlig forsyningskæde og menneskerettigheder
- Mangfoldighed
- Berørte samfund
- Forbrugere
Mere specifikt kan målingerne i forbindelse med sundheds- og sikkerhedsaspekter omfatte:
- Hændelser og ulykker på arbejdspladsen: Antal og hyppighed af ulykker på arbejdspladsen, hændelser, der kun med nød og næppe blev afværget, og skader med og uden dødelig udgang,
- Arbejdsrelaterede sundhedsproblemer: Oplysninger om arbejdsrelaterede helbredskomplikationer, f.eks. erhvervssygdomme eller muskel- og skeletbesvær,
- Tilgange til sundheds- og sikkerhedsledelse: Detaljer om de systemer og processer, der er vedtaget til at administrere sundheds- og sikkerhedsrisici, herunder overholdelse af lokal og international lovgivning,
- Uddannelse og bevidsthed: Oplysninger om den sundheds- og sikkerhedsorienterede træning, der tilbydes medarbejderne, herunder regelmæssigheden og omfanget af sådanne træningssessioner,
- Initiativer for trivsel på arbejdspladsen: Tiltag for at fremme fysisk og mental sundhed og generel trivsel blandt medarbejderne,
- Engagement og kommunikation med interessenter: Virksomhedens tilgang til at samarbejde med sine medarbejdere og andre interessenter om sundheds- og sikkerhedsspørgsmål og metoderne til at rapportere ulykker eller klager.
Det er nu vigtigt for virksomheder i Den Europæiske Union (EU) at identificere og rapportere nøgleindikatorer for sundhed, sikkerhed, uddannelse, kompetenceudvikling og balance mellem arbejdsliv og privatliv. Etablering af et arbejdsområde, der værdsætter medarbejdernes trivsel, er et afgørende skridt i retning af at sikre varig økonomisk modstandsdygtighed. Ud over at give oplysninger om deres egen arbejdsstyrke har virksomheder også pligt til at rapportere detaljer om arbejdere i deres værdikæde, kunder og det større samfund.
Essensen af ESG-bestræbelser er ansvarlighed og gennemsigtighed. EU-virksomheder skal ikke kun demonstrere deres engagement i etiske arbejdsmetoder og retfærdig behandling af medarbejdere, men også deres vilje til at samarbejde med leverandører og sælgere, der opretholder lignende principper, uanset hvor i verden de befinder sig. Effektiviteten af ESG-strategier afhænger ofte af et produktivt engagement med interessenter. Leverandører, forhandlere og kunder bør alle forstå de mange fordele, der er forbundet med indsatsen for at opdyrke og opretholde en ansvarlig virksomhedsmodel.
Bæredygtighedstilgang som et paradigmeskift
Nødvendigheden af at harmonisere virkningen af virksomhedens aktiviteter med samfundsmæssige og miljømæssige systemer understreger essensen af bæredygtighedsstrategier. At integrere bæredygtighed i en virksomheds strategiske rammer indebærer en omfattende og kontinuerlig forandringsproces. Denne omlægning er overordnet, da alle niveauer i en virksomhed er nødt til at overveje miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (ESG) i deres strategiske planlægning, driftsprocesser, forretningsmodeller og produktdesign.
Vigtige faser i transformationsrejsen
Vurdering af den nuværende tilstand: Begynd med en grundig og ærlig vurdering af din virksomheds nuværende tilstand og aktiviteter. Denne evaluering vil fungere som en faktuel hjørnesten, der tager højde for indvirkningen på din virksomhed og interessenternes bekymringer. Det er afgørende at overveje både de interne konsekvenser (indefra og ud) og de eksterne opfattelser af din virksomhed (udefra og ind). Dette perspektiv bør også vurdere, hvordan forretningsværdien påvirkes af potentielle risici og muligheder, herunder aspekter som effektivitetsforbedringer, innovationspotentiale, modstandsdygtighed og påvirkninger af omdømme og legitimitet. Den resulterende indsigt kan konsolideres i en væsentlighedsmatrix.
Mål og modforanstaltninger: Efter statusgennemgangen skal du identificere mål og implementere foranstaltninger, som tager hensyn til interessenternes interesser og lovkrav. Det kan også være en god idé at teste eksisterende mål og foranstaltninger i forhold til den nuværende tilstand og målopfyldelsen, hvilket giver mulighed for en gap-analyse eller en afstand-til-mål-analyse.
Udførelse: Gennemfør de nødvendige foranstaltninger. Det indebærer at kortlægge og definere ansvarsområder, budgetter, ressourcer og en tidslinje i en praktisk køreplan.
Konsekvente anmeldelser: Efter udførelsen er det afgørende løbende at overvåge, om de fastsatte mål er blevet opfyldt gennem de anvendte foranstaltninger. Samtidig er det afgørende at evaluere, om der er behov for yderligere ændringer eller tiltag.
Trinene indkapsler PDCA-rammen (Plan, Do, Check, Act), som ofte bruges i ledelsessystemer, der svarer til standarder som ISO 45001, ISO 14001 og ISO 50001. Det er frugtbart at anvende denne tilgang til kontinuerlige forbedringscyklusser i forbindelse med ESG-ledelse, da overvågningsfasen giver en statusanalyse og dermed signalerer starten på den næste cyklus.
Da arbejdsmiljø er en nøglekomponent, der skal rapporteres som en del af det "sociale" element i EU's CSRD-rapportering, kan arbejdsmiljøprofessionelle bidrage fuldt ud med deres viden og erfaringer fra området gennem tilpasning af processer, nødvendige datapunkter, analyse og rapportering. Desuden kan de sikre, at rapporteringen opfylder kravene til arbejdsmiljø i deres organisation.