EU's politiske guide til cirkulær økonomi

EU's politiske guide til cirkulær økonomi

Med en af de mest omfattende dagsordener for overgang til en bæredygtig økonomi implementerer EU strenge mål og koordinerer indsatsen omkring specifikke politikker for at nå sine mål. Det er vigtigt at holde øje med disse ændringer, ikke kun for at overholde reglerne i affalds- og genbrugsindustrien, men også for at få adgang til relevante muligheder for innovation inden for cirkulær økonomi.

Når EU sætter sin dagsorden , fungerer EU's grønne pagt som en ledende nordstjerne, der driver et stort antal initiativer, politikker og mål i forbindelse med affald og genbrug. Den prioriterer en omfattende tilgang til hele økonomien for at opnå kulstofneutralitet i EU inden 2050 og reducere nettoudledningen af drivhusgasser med 55 % inden 2030.

EU's mål for affaldshåndtering

For at fremme mere handling har Europa sat høje mål for genanvendelse og reduktion af deponering som en del af affaldsrammedirektivet ( 2008) og deponeringsdirektivet (1999). Disse omfatter:

• Forøg genbrug af kommunalt affald eller forberedelse af affald til genbrug til 55 % i 2025, 60 % i 2030 og 65 % i 2035.
• Øge genanvendelsen af emballageaffald til 65 % i 2025.
• Reducere deponeringsaffald til 10% inden 2035.

Der findes yderligere nationale mål i Frankrig, Tyskland, Portugal, Sverige, Østrig (genanvendelig drikkevareemballage til 25 % i 2025 og 30 % i 2030) og Rumænien.

I øjeblikket kæmper medlemslandene for at holde trit med disse mål. Højdepunkter fra en2023-vurdering af landenes sandsynlighed for at nå deres mål viser :

• 18 EU-lande er i fare for ikke at nå målet om genanvendelse af kommunalt affald eller forberedelse til genbrug på 55 % i 2025.
• 13 EU-lande er i fare for ikke at kunne reducere mængden af kommunalt affald, der sendes til deponering, med 10 % inden 2035.
• 19 lande er i fare for ikke at nå målet for genanvendelse af plastemballage på 50 % i 2025.

Ud over disse direktiver indeholder forordningen om overførsel af affald (WSR) , der blevopdateret i 2023 ,nye foranstaltninger til at bremse ulovlig handel med affald og begrænse miljøskader fra affaldseksport uden for Europa. Forordningen forbedrer vurderingen af overførsel af affaldseksport til ikke-OECD-lande, hvor affaldshåndteringen er mindre reguleret. Den forbyder også overførsel af farligt affald og ikke-farlig plast til ikke-OECD-lande, medmindre de kan påvise en stærk affaldshåndtering.

EU's handlingsplan for cirkulær økonomi

Handlingsplanen for den cirkulære økonomi (CEAP), der blev vedtaget i 2020,betragtes som en af de vigtigste søjler i EU's grønne pagt og sigter mod samtidig at overgå til en cirkulær økonomi og fremme økonomisk vækst og jobskabelse. De seneste opdateringer af CEAP's overvågningsramme i 2023 lægger ny vægt på materialeeffektivitet og på at holde forbruget inden for planetens grænser.

CEAP retter sig mod overvejelser på tværs af værdikæden, startende med bæredygtigt design, og bemærker, at "mens op til 80 % af produkternes miljøpåvirkning bestemmes i designfasen", har producenterne brug for flere incitamenter til at gøre deres aktiviteter cirkulære. Målet er at forbedre politikker og lovgivning på tværs af vigtige industrielle værdikæder for at:

• Forbedre produkternes holdbarhed
• Øge produktets ressource- og energieffektivitet
• Øge genbrugsindholdet i produkter
• Muliggørgenfremstilling og genbrug af høj kvalitet
• Reducere produkters CO2-fodaftryk
• Begræns engangsbrug og planlagt forældelse
• Forbyde destruktion af usolgte varige varer
• Tilskynde tilprodukt-som-en-service-forretningsmodeller
• Digitalisere og muliggøre datadeling af produktinformation (digitale pas, mærkning, vandmærker osv.)
• Anspore tilproduktpræstation på tværs af disse cirkulære mål

CEAP's højdepunkter for affaldsforvaltere :

• Udvidet producentansvar: Konceptet om, at producenterne er ansvarlige for at sikre, at deres produkter ikke påvirker samfundet eller miljøet negativt, kan understøtte partnerskaber med affaldsforvaltere. Opdateringer af affaldsrammedirektivet har ført til krav om, at medlemslandene skal indføre EPR-gebyrer for at øge genanvendeligheden, og direktivet om emballage og emballageaffald kræver, at medlemslandene indfører systemer til returnering, genbrug eller genanvendelse af emballage fra forbrugere til producenter for at øge genanvendelsesprocenten.
• Princippet om, at forureneren betaler: Omlægning af finansielle strømme for at modvirke affaldsproduktion kan støtte investeringer i affaldsforbedrende tjenester, der tilbydes af affaldsforvaltere.
• Forbedring af markederne for sekundære materialer: Inden for CEAP er et af de vigtigste politiske mål at forbedre infrastrukturen på markederne for sekundære materialer for at øge genbrugs- og genanvendelsesgraden.
• Certificering af industriel symbiose: Industriel symbiose er brugen af industrielle biprodukter som input i andre produktionsprocesser. EU søger at muliggøre industriel symbiose med en rapporterings- og certificeringsramme.
• Fokus på digital sporing og sporbarhed: EUvil forbedre den digitale sporing og kortlægning af ressourcer. Dette omfatter vigtige oplysninger for affaldshåndterere som f.eks. data om materialesammensætning og genbrugskrav.
• Platform til støtte for finansiering af cirkulær økonomi: Som en del af CEAP lancerer EU en platform, der skal vejlede og fremme projekter gennem finansiel kapacitetsopbygning og incitamenter.
• Udvidede uddannelsesmuligheder: EU vil støtte SMV'er gennem uddannelse og rådgivning via det europæiske videncenter for ressourceeffektivitet.

Prioriterede sektorer og tilknyttede politikker

Produktdesign og mærkning

• Direktiv om miljøvenligt design (2009) ,
• Økodesignforordning for bæredygtige produkter ( foreslået marts 2022 )
• Rammeforordning om energimærkning

Elektronik og IKT (E-affald)

• Direktiv omaffald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)
• Lov om kritiske råstoffer

Batterier og køretøjer

• Direktiv om udrangerede køretøjer
• EU's batteriforordning

Emballage

• Direktivet om emballage og emballageaffald
• Deforeslåede ændringer omfatter opdateringer som f.eks. begrænsninger for plastemballage til engangsbrug, genbrugsindhold i plastemballage, mål for genbrug af emballage i 2030, krav til returneringssystemer og begrænsninger for PFAS .

Plast

• Direktiv om plastprodukter til engangsbrug
• Europæisk plaststrategi

Tekstiler

• Bemærkelsesværdigt mål: Medlemsstaterne skal indføre separate tekstilindsamlingssystemer inden 1. januar 2025.
• EU-strategi for bæredygtige og cirkulære teksti ler
• Tekstiløkosystemets overgangsvej, offentliggjort i 2023
• Forordning om mærkning af tekstiler

Konstruktion og bygninger

• Målene i affaldsrammedirektivet (se ovenfor).

Mad, vand og næringsstoffer

• Et forslag til ændring af affaldsrammedirektivet i 2023 omfatter mål for reduktion af madspild på 10 % i forarbejdnings- og produktionssektoren og 30 % pr. indbygger i detail- og forbrugssektoren inden 2030 .

EU's ESG-dagsorden

En anden søjle i EU's grønne pagt, som strækker sig ind i Europas politiske dagsorden for socialt ansvar, er lovgivningen om miljø, sociale forhold og ledelse (ESG), som omfatter krav, som mange affaldsforvaltere er underlagt.

• CSRD: For at fremme bæredygtig finansiering og virksomheders bæredygtighed skal virksomheder af en vis størrelse nu rapportere om deres ESG-resultater i henhold til direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD), med indfasede krav til rapporter, der offentliggøres i 2025 for rapporteringsåret 2024 .
• EU-taksonomi: Derudover deler mange virksomheder data om, hvordan deres aktiviteter stemmer overens med EU's taksonomi, som bruges til at klassificere, hvilke økonomiske aktiviteter der betragtes som "bæredygtige" til investeringsformål.
• CSDDD: Endelig blev The Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) også vedtaget for nylig for at fremme gennemsigtighed i forsyningskæden og beskytte miljøet og menneskerettighederne .
• EU's direktiv om grønne anprisninger: For at minimere risikoen for greenwashing gennem mærkning eller markedsføring af produkter som bæredygtige uden verifikation har EU indført etdirektiv om grønne anprisninger for at fastlægge retningslinjer og regler for markedsføring af produkter eller tjenester som "bæredygtige ". Det vil hjælpe forbrugerne med at forstå de tilgængelige muligheder bedre.

Denne politiske vejledning tjener som en ressource for affaldsforvaltere til at forstå deres risici for overholdelse af lovgivningen. Måske endnu vigtigere er det, at den skitserer de virkemidler, som EU vil bruge til at fremme cirkularitet i de kommende år.