Når det drejer sig om miljøspørgsmål, har drivhusgasser (GHG) været i centrum i mange år. I løbet af årtierne er de blevet nævnt så ofte i nyhedsoverskrifter og regeringspolitik, at det virker umuligt, at vi stadig ikke har fået de globale udledninger under kontrol.
For at kunne gøre det skal vi først forstå, hvad de er, og hvordan vi skal måle og rapportere dem, ikke mindst fordi de som noget, der tales meget om, normalt kun er vagt forstået - indtil man står over for at skulle tælle dem, altså.
Hvad er udledning af drivhusgasser?
Drivhusgasser er en gruppe af gasser, der skaber en drivhuseffekt i atmosfæren. De ophobes, indfanger varme og reflekterer den tilbage til planetens overflade. Denne ekstra varme absorberes i land og især i vand, hvilket skaber en samlet stigning i de globale temperaturer over tid.
Når vi taler om drivhusgasser, henviser vi til fire forskellige gasser og gasgrupper. Disse er:
- Kuldioxid - dette er et biprodukt fra afbrænding af organisk materiale og er særligt problematisk ved afbrænding af fossile brændstoffer som olie og naturgas. Det kan absorberes af planter gennem fotosyntese.
- Metan - metan er et biprodukt fra kul-, olie- og naturgasproduktion samt husdyr- og landbrugsaktiviteter. Det udledes også fra lossepladser, når affald nedbrydes.
- Lattergas - Lattergas udledes som en del af landbrugs- og industriaktiviteter samt under afbrænding af fossile brændstoffer, fast affald og under spildevandsbehandling.
- Fluorerede gasser - i modsætning til de andre drivhusgasser er de fluorerede gasser syntetiske. De omfatter hydrofluorcarboner, perfluorcarboner, svovlhexafluorid og nitrogentrifluorid. De frigives som et biprodukt af forskellige industrielle processer, og selv om de er mindre almindelige end de andre drivhusgasser, har de et meget højere opvarmningspotentiale.
Hvorfor er drivhusgasser vigtige?
Mange drivhusgasser er naturligt forekommende. Grunden til, at der tales så meget om dem, er, at mængden af drivhusgasser, der frigives i dag fra menneskeskabte aktiviteter, langt overgår de naturligt forekommende frigivelser og planetens evne til at absorbere dem. Det fører til klimaforandringer.
Mængden af kuldioxid i atmosfæren er steget med 30 % i løbet af de sidste 60 år, og de største kilder er olie- og gasproduktion samt elproduktion og tung industri. Hvis der ikke gøres noget ved det, vil udledningerne fortsætte med at akkumulere og forårsage temperaturstigninger på verdensplan, hvilket yderligere vil føre til ekstreme vejrbegivenheder og katastrofer som orkaner og skovbrande.
Faktisk er klimakrisen allerede i gang. Selv hvis virksomhederne reducerede deres drivhusgasser til nul i morgen, ville kuldioxiden i atmosfæren blive der i mellem 300 og 1000 år. Det er for sent at stoppe opvarmningen, men en reduktion af udledningerne vil bremse stigningen og hjælpe med at forhindre fremtidige katastrofer.
Hvem skal rapportere drivhusgasudledning?
Kravene til GHG-rapportering varierer fra land til land. I Canada kræves der f.eks. årlig GHG-rapportering af industrier, der udleder mindst 10 kiloton kuldioxidækvivalenter (også kaldet CO2e), samt producenter i en række forskellige sektorer som f.eks. aluminiumsproduktion, cementproduktion, elproduktion, minedrift og papirproduktion.
I USA er GHG Reporting Program, eller GHGRP, et årligt initiativ, der er rettet mod 41 forskellige sektorer inden for minedrift, naturressourcer og fremstillingsindustri. Generelt kræves der rapportering, hvis disse anlæg udleder mere end 25 kiloton CO2e hvert år.
Ud over de føderale GHG-rapporteringsprogrammer kan virksomheder opleve, at de er underlagt rapportering på stats- eller provinsniveau, eller at de skal beregne GHG-emissioner som en del af et frivilligt ESG-program. Alternativt kan rapportering være en betingelse for at gøre forretninger med visse investorer og kunder.
Hvad er fordelene ved GHG-rapportering?
Fristerne for at opfylde vores forpligtelser i henhold til Paris-aftalen nærmer sig. Inden 2030 skal virksomheder have reduceret deres CO2-udledning med 30 % i forhold til udgangspunktet.
Ud over at bremse klimaforandringerne kan overvågning, måling og reduktion af din udledning af drivhusgasser dog give en række yderligere fordele, bl.a:
- Forbedret virksomhedsomdømme og brandværdi
Ved at offentliggøre drivhusgasemissioner og rapportere om reduktioner fra år til år kan du opbygge et positivt omdømme blandt kunder, investorer, medarbejdere og andre interessenter. - Ansvarlige investeringsmuligheder
Virksomheder, der aktivt arbejder med GHG-rapportering og reducerer deres CO2-fodaftryk, er mere tilbøjelige til at tiltrække investorer, som i stigende grad interesserer sig for ESG-faktorer. - Omkostningsbesparelser
Implementering af energieffektive teknologier, anvendelse af vedvarende energikilder og optimering af processer kan føre til reducerede driftsomkostninger og forbedret konkurrenceevne. - Reducerede regulatoriske og juridiske risici
Virksomheder, der proaktivt vurderer deres klimarisici, er bedre i stand til at tilpasse sig skiftende klimapolitikker, samtidig med at de reducerer risikoen for potentielle bøder, sanktioner eller skader på omdømmet. - Forbedret modstandsdygtighed i forsyningskæden
Ved at evaluere leverandørers og partneres CO2-fodaftryk kan du identificere sårbare punkter i din forsyningskæde. Ved at samarbejde kan du minimere risici og reducere udledninger. - Forbedret medarbejderengagement og tiltrækning af talenter
Medarbejdere søger i stigende grad arbejdspladser, der prioriterer bæredygtighed. GHG-rapportering signalerer en virksomheds forpligtelse til at håndtere klimaforandringer, hvilket kan hjælpe med at tiltrække toptalenter. - Innovation og konkurrencemæssige fordele
Mål for reduktion af emissioner får ofte organisationer til at udforske nye teknologier, produkter og tjenester. Disse innovationer kan føre til en konkurrencefordel.
Hvad er rapportering af drivhusgasemissioner?
Desværre er det ikke så enkelt at estimere din drivhusgasudledning som at se på din virksomheds elregninger for det seneste år. Beregninger bruger offentliggjorte emissionsfaktorer, som er specifikke for individuelle industrielle processer og aktiviteter.
Blandt de forskellige rammer, der findes til beregning af drivhusgasemissioner, står Greenhouse Gas (GHG) Protocol eller GHGRP som en bredt anerkendt og respekteret metode til måling og rapportering af virksomheders drivhusgasemissioner.
Den er udviklet af World Resources Institute (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) og giver en standardiseret og gennemsigtig metode til, at virksomheder kan måle og styre deres CO2-fodaftryk præcist.
For at få succes med at reducere udledningen af drivhusgasser er det vigtigt at have en holistisk tilgang, der ikke er begrænset til aktiviteter inden for dine faciliteter. Derfor kræver GHG-protokollen rapportering af scope 1-, 2- og 3-emissioner.
- Scope 1: Direkte udledninger fra kilder, som du ejer eller kontrollerer, f.eks. udledninger fra firmakøretøjer eller produktionsprocesser på stedet.
- Scope 2: Indirekte udledninger fra indkøbt elektricitet, varme eller damp, der forbruges af virksomheden.
- Scope 3: Indirekte udledninger, der opstår i din værdikæde, herunder udledninger fra leverandører, kunder og transport af varer.
En vellykket måling eller estimering af udledninger fra alle tre områder betyder, at der skal indsamles oplysninger fra en række forskellige personer og afdelinger i din organisation samt andre op og ned i forsyningskæden.
GHG-protokollens virksomhedsstandard
Fordi GHG-protokollen er beregnet til at blive brugt af organisationer uanset sektor eller placering, er den faktisk opdelt i en række forskellige standarder, herunder en samfundsstandard for kommuner og en produktstandard, der hjælper organisationer med at forstå udledninger gennem et produkts fulde livscyklus.
Virksomhedsstandarden er designet til at vejlede virksomheder i at estimere deres klimapåvirkning samt potentielle risici og muligheder i deres drift. Udarbejdelse af rapporter i overensstemmelse med standarden involverer seks trin.
trin 1: definition af organisatoriske grænser og omfang
For virksomheder, der er nye inden for bæredygtighedsrapportering, er det første skridt at identificere de organisatoriske grænser og definere omfanget. Det indebærer at bestemme omfanget af virksomhedens aktiviteter, datterselskaber og joint ventures, som skal indgå i rapporteringen.
trin 2: dataindsamling
- Nøjagtig dataindsamling er afgørende for troværdig bæredygtighedsrapportering. Til at begynde med,
Identificer kilderne til emissioner inden for hvert område - Overvej hvilken type energi, der bruges, brændstofforbrug og forretningsaktiviteter
- Kontakt relevante afdelinger, f.eks. indkøb, drift og økonomi, for at indsamle de nødvendige data
Ud over at være nøjagtig skal dataindsamlingen ske så effektivt som muligt. Det er ofte i denne fase, at bæredygtighedsprogrammer kører af sporet. Rapporteringsteams bruger måske så meget tid på at indsamle data, at de ikke har tid til at skabe værdi for organisationen ved at implementere ændringer, der arbejder hen imod reduktionsmålene.
trin 3: beregning af emissioner
Når dataene er indsamlet, skal du beregne emissionerne for hvert område ved hjælp af de emissionsfaktorer, der findes i GHG-protokollen. Disse faktorer er regionsspecifikke og hjælper med at konvertere energiforbrugsdata til tilsvarende drivhusgasemissioner.
GHG Protocol Corporate Standard indeholder beregningsværktøjer og vejledning, herunder tværsektorielle beregnere til emissionskilder som stationær forbrænding, der findes i et stort antal virksomheder, samt geografiske og sektorspecifikke værktøjer.
trin 4: fastsættelse af mål
Som en del af din bæredygtighedsrejse er det vigtigt at sætte ambitiøse, men opnåelige bæredygtighedsmål. Disse mål kan være baseret på forskellige faktorer, f.eks. reduktion af absolutte udledninger, forbedring af energieffektiviteten eller fremme af brugen af vedvarende energi. Sørg for, at målene er målbare og tidsbegrænsede, så du kan spore fremskridt effektivt.
Bæredygtighedsrapportering er ikke en engangsforeteelse, og de ændringer, der er nødvendige for at nå dokumenterede mål, kan indebære kapitaludgifter eller procesændringer. Derfor er det vigtigt at dokumentere fremskridt fra år til år i forhold til at nå målene og give kontekst for, hvornår du måske er bagud i forhold til tidsplanen, eller hvor din indsats overgår forventningerne.
trin 5: verifikation og sikkerhed
Når det er muligt, anbefales det at søge ekstern verifikation eller bekræftelse af de rapporterede data. Uafhængig verifikation øger rapportens troværdighed og viser virksomhedens engagement i gennemsigtig og nøjagtig rapportering.
trin 6: rapportering og kommunikation
Gennemsigtighed er en vigtig del af bæredygtighedsrapporteringen. Forbrugere, investorer og samfundet forventer alle, at virksomheder er åbne om deres indsats for at nå de globale mål for reduktion af drivhusgasser.
Når din rapport er færdig, skal en kopi gøres offentligt tilgængelig. Det sker normalt via virksomhedens hjemmeside, eller rapporten kan også indgå i andre dokumenter som f.eks. finansielle rapporter.
Er du klar til at starte?
GHG-protokollen tilbyder en robust ramme for måling og rapportering af drivhusgasemissioner og udgør et solidt fundament for dem, der kaster sig ud i bæredygtighedsrapportering.
Ved at følge protokollen kan du begynde din rapporteringsrejse med selvtillid og sikre gennemsigtighed, troværdighed og en positiv indvirkning på både din virksomhed og samfundet.
Men desværre kan det være tidskrævende at beregne drivhusgasemissioner og holde dem opdateret. Og det kan være frustrerende, hvis alt, hvad dit team gør, er at bruge hele året på at indsamle data og lave rapporter, uden at have tid til at følge op på målene.
Heldigvis kan AMCS Sustainability Platform hjælpe med at strømline processen. Data kan udfyldes direkte fra kilden ved hjælp af internet-of-things (IoT)-integrationer eller indtastes direkte af de mennesker, der har oplysningerne ved hånden, i stedet for at gå gennem et virvar af regneark og e-mail-kæder.
Resultaterne konverteres derefter til standardiserede enheder og køres gennem offentliggjorte emissionsfaktorer for at bestemme dit samlede CO2-fodaftryk. Det forenkler overholdelsen af standarder som GHG-protokollen og gør det nemt at producere tilpassede rapporter, der er skræddersyet til virksomhedsledelsens, interessenternes og investorernes behov.
Hvis du har brug for en platform til at understøtte din GHG-rapportering, så kontakt os for at få mere at vide om, hvordan AMCS-eksperter kan hjælpe.